Den kommunale sektor

Den kommunale sektor afholdt i 2014 udgifter for 4.988 mio. kr. eller næsten fem mia. kr. De kommunale udgifter er dermed steget med 3,9 pct. ift. 2013, hvor de samlede drifts- og kapitaludgifter anløb 4.799 mio. kr. I figur 1 vises kommunernes udgifter i 2014 fordelt på den funktionelle fordeling.

 

Figur 1. Funktionel fordeling af udgifter i den kommunale sektor 2014

 

Social beskyttelse er det største område under kommunerne, og omfatter udgifter til sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsløshed samt ydelser til boligsikring, revalidering, social førtidspension, alderspension mm. I 2014 udgjorde udgifterne til social beskyttelse 2.651 mio. kr. svarende til 53 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Undervisning er et andet vigtigt kommunalt anliggende. Udgifter til undervisning omfatter drift af kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsestilskud. I 2014 udgjorde udgifter til undervisning 923 mio. kr. svarende til 18 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Udgifter til generelle offentlige tjenester omfatter udgifter til drift af den kommunale forvaltning, kommunal- og bygdebestyrelse, afholdelse af valg samt kommissioner, råd og nævn mm. I 2014 udgjorde udgifterne til generelle offentlige tjenester 689 mio. kr. svarende til 14 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Miljøbeskyttelse dækker over udgifter vedr. indsamling, behandling og bortskaffelse af affald og spildevand, drift af forbrændingsanlæg, modtagestationer for miljøfarligt affald mm. De samlede udgifter til miljøbeskyttelse udgjorde 128 mio. kr. i 2014 svarende til 3 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Økonomiske anliggender vedrører aktiviteter på arbejdsmarkedet, tilskud til landbrug, fiskeri og jagt, fremstilling af el og varme, transport samt aktiviteter inden for industri, handel, turisme mm. I 2014 udgjorde økonomiske anliggender 277 mio. kr. svarende til 6 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Udgifter under Boliger og offentlige faciliteter omfatter drift af udlejningsboliger, boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning, F&U vedr. boliger og offentlige faciliteter samt administration af boliger og offentlige faciliteter. De samlede udgifter vedr. boliger og offentlige faciliteter udgjorde 102 mio. kr. i 2014 svarende til 2 pct. af de kommunale udgifter.

 

I oversigt 3 gengives de kommunale udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.

 

Oversigt 3. Realøkonomisk fordeling af udgifter i den kommunale sektor

 

 

2010

2011

2012

2013

2014

 

 

Mio. kr.

1.

Driftsudgifter ........................

3.931

4.149

4.240

4.451

4.621

1.1

Konsum i alt ........................

2.842

2.990

3.050

3.192

3.327

1.2

Løbende overførsler ..................

1.088

1.159

1.190

1.259

1.294

 

 

 

 

 

 

 

2.

Kapitaludgifter .......................

332

301

327

347

367

2.1

Kapitalakkumulation ..................

332

296

322

345

367

2.2

Kapitaloverførsler ....................

0

5

6

2

-

 

 

 

 

 

 

 

A.

Udgifter i alt ........................

4.263

4.450

4.567

4.799

4.988

 

 

 

 

 

 

 

3.

Driftsindtægter .......................

4.243

4.480

4.618

4.713

5.050

3.1

Erhvervsindtægter ....................

312

294

333

333

355

3.2

Formueindtægter .....................

20

41

13

15

16

3.3

Løbende skatter .....................

2.313

2.410

2.475

2.528

2.692

3.4

Andre løbende overførsler ..............

1.599

1.734

1.797

1.837

1.987

 

 

 

 

 

 

 

4.

Kapitalindtægter .....................

67

81

30

80

55

 

 

 

 

 

 

 

B.

Indtægter i alt .......................

4.310

4.561

4.648

4.793

5.105

 

 

 

 

 

 

 

C.

Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) ...

312

331

378

262

429

 

 

 

 

 

 

 

D.

Drifts- og kapitaloverskud (B-A)
(fordringserhvervelse, netto)
...........

47

111

81

-6

116

Anm.: Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 49,6 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2014 er dermed ikke indeholdt i statistikken.

 

De kommunale finanser viste i 2014 et samlet overskud på 116 mio. kr. Det er en forbedring på 122 mio. kr. ift. underskuddet på 6 mio. kr. i 2013. Driftsoverskuddet, også kaldet bruttoopsparingen, steg med 63,9 pct. til 429 mio. kr. i 2014.

 

Udgifter til fremstilling af kommunale tjenesteydelser (konsumudgifter) steg med 135 mio. kr. til 3.327 mio. kr. i 2014. En stigning på 4,2 pct. Den største del af konsumet dækker aflønning af kommunalt ansatte, der i 2014 faldt med 15 mio. kr. til 1.994 mio. kr. Den øvrige del af konsumet dækker forbrug af fast realkapital, forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Forbrug i produktionen steg med 137 mio. kr. til 1.313 mio. kr.

 

De samlede kommunale investeringer, der omfatter faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme, steg med 20 mio. kr. til 367 mio. kr. i 2014 svarende til en stigning på 5,8 pct.

 

Finansiering af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Grønlands Selvstyre. I 2014 udgjorde de løbende skatter 2.692 mio. kr., hvilket var en stigning på 6,5 pct. ift. 2013, mens de løbende overførsler fra selvstyret og den danske stat udgjorde 1.987 mio. kr. svarende til en stigning på 8,2 pct. ift. 2013

 

Samlet set steg de kommunale udgifter i 2014 med 189 mio. kr. eller 3,9 pct. ift. 2013. De samlede indtægter steg imidlertid med 311 mio. kr. svarende til 6,5 pct. i samme periode, hvilket banede vejen for en øget bruttoopsparing samt en positiv fordringserhvervelse.